Der er mange ting, der kan påvirke dit helbred – og det gælder også indretningen af dit hjem. Vi har derfor i denne artikel fokus på, hvordan du kan indrette dig til et hjem, der kan forbedre dit helbred.
Vælg de rigtige farver
Farver har generelt stor indflydelse på vores humør. Det er derfor vigtigt, at du er meget omhyggelig, når du vælger farver til dit hjem. Det er nemlig ikke nødvendigvis din yndlingsfarve, der egner sig bedst til din indretning. Meget mættede farver skaber f.eks. uro, så farver som orange og rød egner sig kun til små områder. Farver som blå skaber afslapning, så den egner sig f.eks. godt til stue eller soveværelset. Sæt dig gerne ind i de forskellige farver eller tal med denne professionelle maler i Horsens, inden du vælger farver til dit hjem.
Sørg for korrekt belysning
Belysning er ikke kun et vigtigt element på kontoret, nej, faktisk i høj grad også i hjemmet. Det er derfor vigtigt, at der bliver taget hensyn til såvel kunstig som naturlig belysning, når der skal indrettes et hjem. Hvis du gerne vil skabe velvære og sundhed, kræver det en sund kombination af begge. Naturligt lys er nemlig afgørende for mennesker for at undgå udmattelse, bidrager til at opretholde døgnrytmen og til at få tilstrækkeligt D-vitamin, hvorimod kunstig belysning giver de grundlæggende betingelser for at sikre sikkerhed og ro, når man bevæger sig rundt.
Skab et område til afslapning
Psykisk sundhed bliver kun vigtigere og vigtigt – for hvis man ikke har det, så er alt andet egentlig lige meget. Det er lige netop derfor det er så vigtigt at have et område til afslapning i hjemmet, hvor man kan koble hjernen helt fra. Det kan f.eks. være et område, hvor man kan dyrke sin hobby, en sport eller meditation. Formålet er faktisk lige meget, så længe du føler dig godt tilpas i det og området bringer dig ro og fred til både afslapning og fordybelse i det, du allerbedst kan lide.
Indret med naturlige elementer
Vi er en del af naturen, og vi bliver kun mere og mere bevidste om vigtigheden af at være i kontakt med den og beskytte den. Forskning viser også, at aktiv interaktion med stueplanter kan reducere stress. Det er altså en god idé at indrette hjemmet med rigeligt af planter.
Hold hjemmet rent
Det er simpelthen ikke muligt at slappe ordentligt af i et rodet og snavset miljø. Snavs og rod skader dog ikke kun den mentale sundhed, men faktisk også den fysiske. I et beskidt miljø er det nemlig lettere for bakterier at vokse. Husk derfor den ugentlige rengøring og støvsug regelmæssigt, så du undgår at gøre dig selv syg i det miljø, du opholder dig mest i døgnet.