Sådan kan du spare penge på din elregning
Read Time:3 Minute, 15 Second

Sådan kan du spare penge på din elregning

0 0

Når du går i gang med et projekt om at spare penge på elregningen, sparer du ikke bare penge, men du reducerer også din miljøbelastning på samme tid. De private husholdninger står for cirka en tredjedel af energiforbruget i Danmark, og det handler derfor om at yde en kollektiv indsats for at bruge mindre energi.

Skift til energivenlige apparater og hvidevarer

Husholdningsapparater er i dag energimærkerede, så man kan se, hvor meget strøm de bruger. A-mærket står for det laveste energiforbrug. Gå derfor altid efter A-mærkede apparater og hvidevarer, når du skal skifte ud. Derudover bør du også gå efter computere og computerskærme med Energy Star-mærkningen. Her kan det være en god idé at vælge en bærbar, da de bruger ca. halvdelen af den strøm, som de stationære bruger.

Drop standby funktionen

De fleste apparater og hvidevarer har en standby funktion, hvor de stadig bruger strøm. Det er ikke altid meget, men det er stadig en unødvendig udgift. Faktisk siges det at mellem 10-15 procent aaf en husstands elforbrug bruges på standbyfunktionen. Det er derfor en god idé at slukke helt for apparaterne, når de ikke er i brug, f.eks. tv og computere, så du ikke bruger unødigt strøm.

Skift gamle pærer ud med LED-pærer

Når du skifter en almindelig glødepære ud med en LED-pære, kan du se frem til at spare adskillige hundrede kroner om året i strøm. LED-pærer bruger nemlig meget lidt strøm – og de findes i mange forskellige udgaver, så du kan bruge dem til stort set alt.

Brug en el-spareskinne

En el-spareskinne koster ikke særlig meget – typisk under 100 kr., men den kan spare dig for flere hundrede kroner i strøm om året. Den fås i forskellige varianter, bl.a. som simpel spareskinne, der fungerer som stikdåse med mange stik og lader dig slukke for flere apparater på én gang. Der findes også en spareskinne, der fungerer som almindelige forlængerledning med stikdåse, og den sikrer, at når du slukker for computeren, slukker du også samtidig for skærmen, printeren, højtalere osv.

Skift til en el-sparepumpe

De fleste cirkulationspumper i varmeanlæg og andre pumper, der sørger for at der er varmt vand med det samme, er ikke altid tilpasset behovet og kan derfor i mange tilfælde være ineffektive. De bruger derfor en del mere strøm end nødvendigt. Du kan derfor spare mange penge ved at udskifte en gammel pumpe til en mere energieffektiv el-sparepumpe i den rette størrelse.

Derudover er der også mange lavpraktiske måder at spare på strømmen, bl.a. ved at fylde vaske- og opvaskemaskinen helt op og vaske ved en lavere temperatur, undgå at bruge tørretumbleren, lægge låg på gryder, når du laver mad og brug mindre vand, når du koger f.eks. kartofler eller æg, udnyt dagslyset mere og sluk for lyset, når du ikke er i et lokale.

Hvis du leder efter flere muligheder for at spare penge på din elregning, anbefaler vi, at du kontakter denne elektriker i Kolding. De tilbyder professionel rådgivning om, hvordan du ellers kan optimere dit energiforbrug.

Happy
Happy
0 %
Sad
Sad
0 %
Excited
Excited
0 %
Sleepy
Sleepy
0 %
Angry
Angry
0 %
Surprise
Surprise
0 %
Previous post 9 praktiske ting at have på terrassen
Next post Forny dit hus med skalmuring