Er du boligejer, der er midt i et renoveringsprojekt eller står du måske over for at skulle bygge til eller om, hvor du selv vælger at stå for en del af entreprisen for at spare penge? Så er det ikke utænkeligt, at du får behov for at leje en kran som en del af projektet.
Kraner findes i mange størrelser og er yderst nyttige, når der skal foretages løft over områder, der er høje eller upraktiske at læsse af i. Et eksempel kunne være i en have, hvor der skal placeres paller med tagsten til renoveringen. Forestil dig, at hækken er i vejen og at plænen er flot anlagt. Her vil de færreste boligejere være begejstrede for at skulle klippe hækken op for at få maskiner ind, ligesom boligejeren ikke vil sætte pris på tunge kørespor, der ødelægger græsplænen. Løsningen kan derfor være at få en kran til at løfte materialer ind. På den måde bliver løftet foretaget over hækken, og håndværkerne kan få deres tagsten fra placeringen af pallen.
Husk dette, når du lejer din kran
For det første er det værd at huske, at der findes mange krantyper, men at de fleste skal tænke i leje af lastbilkran.
En lastbilkran er – som ordet antyder – en kran placeret på ryggen af en lastbil. Denne opbygning har mange fordele. Den største er nok, at kranen kan køre på de offentlige veje og derfor kan komme frem uden store tillægsudgifter fra særtransport.
Lastbilkranen er stadig en stærk løsning, der kan slå fødder ud, og dermed har en stærk base med stor stabilitet. Herfra kan kranen løfte tunge genstande både højt og langt. Det betyder, at du kan få løftet over f.eks. hækken fra eksemplet heri indlægget, eller at du kan få løftet højt op. F.eks. hvis tagsten skal placeres nærmere taget på en høj bygning.
Husk desuden altid at koordinere aflæsning med dine håndværkere, så de har deres materialer til tiden. Dermed undgår du stop i projektet, der kan være kostelige.